onsdag den 20. januar 2010

Blomster Snak


Sådan så hortenziaen ud sidste sommer,
og så er det endda kun en stueplante som jeg i sin tid satte uden for døren, da den var afblomstret.
Jeg glæder mig over fotos af sommeren 2009 og glæder mig til sommeren 2010.
 Vinteren 2010 kalder jeg "Vinteren der ikke ville stoppe"
Nu vil jeg snakke" Strelitzia", den gamle plante er nu delt i to og taget ind fra den kolde vinterstue til havestuen med gulvvarme, og se hvor den smyger sig opad, det er helt tydeligt at det kan den lide.
 Så er det spændende om den vil beære os med sine meget flotte papegøjeblomster, hvis den gør så skal den snart i gang, for det er sæson i det tidlige forår.
I den kolde afdeling står også flere tyrolerpelargonier og almindelige pelargonier, de kommer snart i den varme stue og så går der ikke længe før der er gang i dem.
Citrontræet er sat på stand bye, men der hænger en enlig citron hvis vi en dag kommer til at mangle.



1 kommentar:

Britta Svanborg sagde ...

Det bliver spændende om din Strelitzia har tænkt sig at blomstre.
Jeg er nu ikke helt tilfreds med mit eksemplar, den kommer kun med én eneste blomst, men bedre end ingen selvfølgelig.
Hold da op, hvor er den længe undervejs.
Ja, billeder af sidste sommer kan godt lune lidt i den her kolde tid.
Og sikke en Hortensia du kan glæde dig til....